Red Bull BC One Cypher Scandinavia - B Boy konkurrence 2012

Kan de danske drenge mon tage sejren? Og nej, der refereres ikke til de velplejede græsplæner i Ukraine, men til det hårde dansegulv i Pumpehuset, som på torsdag danner kulisse for en breakdance battle af internationale dimensioner.

Her vil Nordens bedste B-boys mødes til kamp, når det prestigefyldte B-boy mesterskab, Red Bull BC One, kommer til København for første gang nogensinde torsdag d. 14. juni. Danmark, Norge, Sverige og Finland vil alle være repræsenteret med 4 B-boys hver. Vinderen af eventet kan kalde sig Nordens bedste og samtidigt deltage i den vesteuropæiske BC One-qualifier i Rotterdam, og vinder man her, så går man direkte videre til det internationale verdensmesterskab i smukke Rio de Janeiro.

I Pumpehuset vil følgende 4 danske B-boys være klar til at forsvare de danske farver: Rico Ebenizer Coker aka bboy Zoopreme, Jeff Aksengor aka JeffX, bboy Emilio, Adam Ryszard Stefanski aka Dr. Hefo.

Dommerpanelet vil bestå af tre yderst kompetente B-boys, heriblandt verdenskendte Pelézinho aka Pelé (Brasilien) og Lamine Diouf (Frankrig) samt den talentfulde danske danser Sonic aka Daniel Rojas.

DJ Cut Nice fra Holland er manden, der vil stå for de fede beats, mens Mr. Chara (aka Mohammed Sweilem) og Temu Baco fra New York City vil være aftenens hosts, når det store skandinaviske slag skal slås. Og det allerbedste; du kan overvære alt dette helt gratis!

 

Event Info

Navn: Red Bull BC One Cypher - Scandinavia
Sted: Pumpehuset - Studiestræde 52 -1554 København K
Tid:

  • 19.00 Dørene åbner
  • 20.00 Event
  • 22.00 Eventet slutter: Gratis afterparty i Pumpehuset med DJ Noize bag DJ-pulten og dig på dansegulvet.

Pris: Gratis adgang for alle, indtil stedet er fyldt (plads til 400-500 tilskuere)

For mere info, besøg vores Facebook gruppe: Red Bull BC ONE Cypher - Scandinavia
 


Kommentarer

    Tilføj kommentar

    *Alle felter påkræves
    Maximum 2000 tegn må indtastes :
    Indtast ordet til venstre og klik derefter "post kommentar":

    Artikel Detaljer