Red Bull Music Academy (RBMA) går sammen med RAW – Skandinaviens førende clubbing event og Danmarks største rave – om at lave en RBMA scene på dette års RAW Festival i København.
Lørdag d. 4. august kan man for første gang nogensinde opleve en RBMA scene på dansk grund, når RAW 2012 åbner dørene på Docken fra kl. 21:00. RBMA-scenen vil byde på en stærk line-up af internationalt og lokalt talent, herunder Storbritanniens Om Unit, next-level juke lyde fra Norges Slick Shoota samt lokale stjerneskud som Eloq, Julius Sylvest, DJ Graded og Phase5.
Aftenen toppes af med live show fra Cheff Records Dancehall All-Stars feat. Topgunn, Klumben, Raske Penge og Sukker Lyn.
Uden for RBMA-scenen byder RAW 2012 på et bredt udvalg af internationale navne som Tiger & Woods (live), Coki, Peter van Hoesen, &ME, Enei, og adskillige lokale navne, heriblandt Morten Breum, der vender tilbage til sit rette element.
Kommentarer
Tilføj kommentar