Mark Webber meets fans in Perth © Getty Images/Red Bull Photofiles

Mens Sebastian Vettel tilbragte sin weekend med at møde sine hjemmefans med en køretur gennem Berlin og derefter erobre sejren for Team Germany ved Race of Champions, vendte Red Bull Racings Mark Webber hjem til Australien i triumf

"Red Bull laver en masse denne weekend; jeg er her sammen med Dan (Ricciardo), og Sebastian er i Berlin,” sagde Webber. ”Red Bull Racing er et lille team, men det leverer flotte præstationer – vi laver fede ting denne weekend, og det er dejligt at være med i det.”

Sammen med Ricciardo, som for nylig blev udnævnt til tredje kører i Toro Rosso, deltog de to australiere i Perths indvielses Festival of Speed på Barbagallo Raceway i Wanneroo, hvor de mødte 1980 F1 verdensmesteren Alan Jones og Le Mans vinderen Geoff Brabham. Ricciardo, som er født i Perth, sparkede tingene i gang med et show run langs Riverside Drive, og det var hans allerførste show run for det Milton Keynes-baserede hold.

“Det var en af de fedeste fredage i mit liv. Jeg genkendte en masse mennesker og tror, at omkring 80% af publikum var familiemedlemmer eller venner,” sagde Ricciardo. ”Jeg var næsten lige så nervøs for mit show run som før et løb; man er presset, og hvis man laver en fejl, kan man se dum ud, men så snart der kom gang i maskinen, og jeg fik min hjelm på, følte jeg mig rigtig hjemme; det var fedt.”

Webber viste derefter, hvad hans RB6 dur til, på Perths allerførste Festival of Speed på Wanneroo Raceway. ”Det er fantastisk at være tilbage i Australien, og det er skønt at få en Formel-1 racerbil med til denne del af landet,” tilføjede Mark. ”Sidste gang jeg kørte på denne bane, var jeg 17, og det er længe siden,” sagde Webber.

Det er faktisk længe siden, at F1 har været i Perth: Webber var den første Formel-1 kører, som har kørt i Vestaustralien, siden den legendariske Sir Jack Brabham i 1962.

’Det er fantastisk at være tilbage i Australien, og det er skønt at få en Formel-1 racerbil med til denne del af landet’ – Mark Webber

“Det er dejligt at kunne vinke til sine fans og vise bilen frem. Formel-1 tiltrækker folk som intet andet,” tilføjede Webber. ”Der er en skøn atmosfære, og vejret er ret varmt, men det er skønt at se alle aldersklasser her.”

Og apropos aldersklasser overlod den 34-årige senere storsindet sin RB6 til den 21-årige Ricciardo, så han kunne køre en af de tre runs omkring Barbagallo.

Ricciardo kørte en hurtig omgang og glædede derefter sine hjemmefans med en serie burnouts og ”doughnuts” foran hovedtribunen.

”Det er super for festivalens første år, at vi har haft sådan et stort fremmøde,”  tilføjede Ricciardo. ”Det er en overraskelse, men en dejlig overraskelse. At se så mange mennesker og at se så mange kendte ansigter er virkelig fantastisk.”

Vil du læse mere? 

  

null
 


Kommentarer

    Tilføj kommentar

    *Alle felter påkræves
    Maximum 2000 tegn må indtastes :
    Indtast ordet til venstre og klik derefter "post kommentar":

    Artikel Detaljer