Stærk blæst og kraftig sne satte punktum for skihop World Cup eventen i Harrachov – og det var frustrerende for østrigeren Thomas Morgenstern, som han forklarer i sin seneste blog...
Weekenden blev desværre ikke særlig god for os. Vi fik en kold velkomst, da vi ankom til Harrachov fredag, og vejrudsigten var endnu værre.
De følgende to dage var en lang række af udskydelser, jurymøder og lange diskussioner. Det var en meget vanskelig situation for atleterne: vi skulle være koncentrerede hele tiden og klar til en eventuel start. Det betød få pakket, forlade værelset, gå ned til bilen, gå ind i omklædningsrummet, pakke ud og skifte tøj, varme op og så vente.
Der var flere diskussioner, flere udskydelser, tilbage til hotellet og så mere ventetid. En time senere var det samme historie om igen. Det er meget træls, men dette er også en del af det at dyrke skihop. Det er ikke en indendørs sport, så den slags kan ske hele tiden.
Det har været en vanskelig tid for os, men det er ens for alle. Vi må bare lære at leve med den slags situationer. Jeg er sikker på, at vi fik det bedst mulige ud af det. Vi brugte tiden på at spille poker, fodbold og volleyball. Så bortset fra et par Euro er der ingen, som har vundet eller tabt noget denne weekend, og jeg ligger stadig forrest på den samlede rangliste! Efter en nats rejse kom jeg hjem mandag. Nu vil jeg fokusere fuldt og helt på Engelberg, hvor de to sidste events før jul og Four Hills Tournament skal afvikles.
For resten er det endnu ikke blevet afgjort, om de to konkurrencer i Harrachov bliver flyttet til et andet tidspunkt eller ej.
Vi ses,
Thomas
Thomas Morgenstern
Kommentarer
Tilføj kommentar