Noah Carter
© Samy Khabthani / Red Bull Content Pool
Musik

5 legendariske Noah Carter shout outs

"Fri Noah Carter!"
Skrevet af Kristian Karl
3 min readPubliceret den
Noah Carter

Noah Carter

© Samy Khabthani / Red Bull Content Pool

På onsdag spiller Noah Carter sit første solo-show nogensinde til Red Bull Sound Select i Pumpehuset. For lidt siden udgav han desuden sit første track under eget navn i form af 'Do You'. Men Noah Carter er langt fra ny i spillet - han var med til at starte BOC-crewet med barndomsvennerne Kesi, Gilli og Benny Jamz.
Derfor har han altid været kendt i hiphop-kredse - og derfor har nogle af tidens største rapstjerner sendt hilsener til ham, på nogle af deres største hits, da Noah Carter røg i fængsel tilbage i 2011. Se fem af de bedste shout outs forneden.
Sivas feat. Gilli 'D.A.U.D.A.' (2013)
Hvem: Gilli
Hvor: 02:28
Hvad: "Vi råber fri Noah Carter / Hold ud alle brødre bag tremmer!"
En af de største danske rapsange i nyere tid, Sivas' 'D.A.U.D.A.', havde et episk Noah Carter-shout out lige i midten - selvfølgelig i Gillis vers, da Gilli og Noah Carter jo begge var en del af crewet B.O.C..
Ukendt Kunstner 'Betonjunglen' (2012)
Hvem: Hans Philip / Ukendt Kunstner
Hvor: 00:57 (Og alle omkvædene efterfølgende)
Hvad: "Jeg råber 'Fri Noah Carter', laver bare para / Byen er en jungle, vokset op med flere arter"
Ukendt Kunstner havde flere shout outs til Noah Carter på deres første udgivelse, dobbelt-EP'en 'Hælervarer'. Faktisk var ovenstående linje åbningslinjen i omkvæddet på et af EP'ens højdepunkter, 'Betonjunglen, der også gæstes af BOC-rapperne Gilli, Kimbo og Semih Automatisk.
DDS 2012's Steezin MC's Cypher # 1: B.O.C. (2012)
Hvem: Kesi, Gilli, Benny Jamz
Hvor: 03:00 (Kesi), 05:07 (Gilli), 6:22 (Benny Jamz)
Hvad:
"Det her vers er til Noah, så befri Haren / Jeg ved han går ind, selvom han er inde på en gang" (Kesi)
"De tog min far fra mig, gi'r en fuck for lovens regler, rammer / Fuck systemet befri Noah Carter" (Gilli)
"All the bitches be yellin' 'Free CTK!'" (Benny Jamz)
Danijel Drux er kurator for Red Bull Sound Select showet med Noah Carter, men allerede i 2012 havde han samlet hele rapperens crew, B.O.C,. til en cypher. Og selvfølgelig blev Noah Carters navn nævnt - for ud over at der bliver rocket merchandise med hans daværende kunstnernavn CTK er der stærke shout outs fra crewmedlemmerne Kesi, Gilli og Benny Jamz.
Gilli 'Små Børn' (2012)
Hvem: Gilli
Hvor: 00:03
Hvad: "Befri haren! CTK!"
En af de tidlige Gilli-grimeklassikere starter med et shout out til Noah Carter. Gilli råber både BOC-makkerens kælenavn i crewet (haren) og rappernavnet CTK. Efter Noah Carter-shoutet følger et par minutters sublim dansk grime-rap, så gør dig en tjeneste og gør hele nummeret igen.
Ukendt Kunstner 'Spor 6' (2014)
Hvem: Hans Philip / Ukendt Kunstner
Hvor: 00:40
Hvad: "Så, det er bedst at løbe, for mit næste køb bliver vest og gøb / Hvis ingen løslader den mest eftersøgte mesterskytte"
Et af de mest lyrisk komplekse Ukendt Kunstner-tracks slutter med en skjult Noah Carter-henvisning. For efter at Hans Philip er jernet gennem sangen 'Spor 6' som hed han Skørmand igen, slutter han med en reference til "den mest eftersøgte mesterskytte" - og netop det, var et navn, Noah Carter gav sig selv på tracket 'Bomber Over Centrum' fra Kesis første plade. Det her er i øvrigt Noah Carters eget favorit-shout, som han fortalte os, da vi interviewede ham.