Gennem et studie foretaget af National Institutes of Health har forskere fundet frem til, hvor mange kalorier man forbrænder ved forskellige former for træning. Og med overraskende resultater.
Nedenfor kan du se de kalorier, du i gennemsnit forbrænder ved 12 forskellige aktiviteter. Kalorieforbrændingen afhænger selvfølgelig af alder, køn, kropsstørrelse mm.
1. Vandaerobic
Vandaerobic er ikke den mest udbredte sport i Danmark, men vi har alle været på charterferie og set vandaerobic i fuld flor. Det er dog alt andet end bare at plaske rundt i poolen. Du forbrænder nemlig 501 kalorier i timen, fordi vandet giver dig ekstra modstand.
2. Banesvømning
Drømmer du også om at forbrænde 528 kalorier i timen? Let banesvømning opfylder det ønske.
3. Vandring
Snør dine vandresko og tag på vandring. Du forbrænder nemlig 546 kalorier ved en times vandring. Hvis du vælger en rute med mange stejle passager, øger du naturligvis forbrændingsresultatet.
4. Romaskine
Er du ikke den største fan af vand? Du forbrænder den samme mængde kalorier (546 i timen) ved at ro på maskine.
5. Langrend
Plejer du at tage på skiferie og gå efter den sorte pist? Hvis du virkelig vil forbrænde kalorier, skal du i stedet holde dig til det flade terræn. Langrend får dig med sikkerhed til at svede - og samtidig forbrænder du 619 kalorier i timen.
6. Backpacking
Hiking eller gåture med rygsæk er en ægte kalorieforbrænder - hele 637 kalorier i timen. Så fyld lidt ekstra i tasken næste gang du skal gå fra arbejde og hjem.
7. På med rulleskøjterne
Rulleskøjter havde måske sin storhedstid tilbage i 90'erne, men det har fået et fortjen revival de seneste år. Det er nemlig en god cardio-træningsform og samtidig et godt alternativ til cykling. Mens du forøger din udholdenhed og din koordinationsevne, forbrænder du 683 kalorier i timen.
8. Basketball
728 kalorier bliver det til i timen, når du dribler rundt på banen og dunker.
9. Tennis
Du forbrænder også 728 kalorier i timen ved at spille tennis i en time. Så find din indre Serena Williams og hop afsted til banen.
10. Løb (5 km/t.)
Hvis løb er din sport, skal du tænke i pace. Løber du 5 kilometer i timen, forbrænder du 755 kalorier pr. time.
11. Løb på trapper
Kan du forestille dig at løbe på trapper eller nedlægge en time på en stepmaskine, kan du komme helt op på at forbrænde 819 kalorier i timen.
12. Løb (8 km/t.)
Løber du 8 kilometer i timen forbrænder du hele 1074 kalorier i timen, så det er godt givet ud at komme i god løbeform.