Se video54 min
SUP

Verdensmesteren der satsede alt for sit livs paddletur

SUP stjernen Casper Steinfath padlede fra Danmark til Norge - tværs over et verdens hårdeste stræder, Skagerrak. Få hans fortælling om, hvad der drev ham til at gøre det.
Skrevet af Amalie Bjerring
Publiceret den
For nogle er det ikke nok bare at være verdensmester, heller ikke selvom man har været fire gange. Stand-up paddler Casper Steinfath, der til dagligt bor i Klitmøller, har dedikeret hele sit liv til sin sport. Han har vundet utallige mesterskaber, men følte alligevel at han manglede noget. Noget der ikke bare mundede ud i guldmedaljer.
“Det er svært for mig at tale om," siger Steinfath. "Som barn elskede jeg udfordringer. At blive verdensmester i SUP var en af de udfordringer, og det er fantastisk at have gjort det. Jeg er meget stolt af det, jeg har opnået."
Casper Steinfath SUP surfer i Klitmøller
Casper Steinfath træner i vandet hjemme ved Klitmøller
"At træne for at blive stærkere er ikke nok for mig - der mangler noget. Den træng til at lære nye ting og bestige nye bjerge er stadig i mig, og måske er det dét, der gjorde, at 'Viking Crossing' kom i spil."
‘Viking Crossing’ er idéen bag Skagerrak-filmen. Og det viste sig at være dét, der manglede.
Se hele filmen om turen over Skagerrak her.
Steinfath voksede up tæt ved Skagerrak, den utilregnelige passage der adskiller Nordsøen og Kattegat. Det er kendt som et af de mest skræmmende og farlige stræder.
Lige siden han var lille og lyttede til historierne om de frygtløse vikinger, der med vovemod forsøgte at krydse det farefulde vand, har Steinfath haft en drøm om at blive den første til at krydse det på paddleboard - nu var tiden kommet.
“At krydse havet blev min nye verdensmestertitel," siger han. "Jeg ville presse mig selv i nye omgivelser. Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle gøre det. Der var ingen manual. Det var bare at prøve og lære af sine fejl ."
Casper Steinfath krydsede Skagerrak, et af verdens hårdeste vandstrækninger, på SUP board.
Skagerrak er vandet mellem Danmark, Norge og Sverige
Første forsøg gik heller ikke som planlagt. Det endte med en redningsaktion, da Steinfath blev underafkølet.
Hvordan føltes det dengang?
"Da jeg blev samlet op i båden, var jeg i chock - og jeg blev ved med at miste bevidstheden. Vejrforholdene ændrede sig hurtigt, tingene kom ud af kontrol og min drøm sank til bunds i havet."
Hvad er grunden til, det gik så galt?
"Jeg var for kæphøj. Jeg var alt for selvsikker. Jeg var flerdobbelt verdensmester, og jeg så havet som min legeplads - men jeg undervurderede det. Vinden var virkelig stærk, og da jeg blev udmattet, kunne jeg ikke overkomme bølgerne og strømmen.
Jeg havde ikke forberedt mig godt nok. Jeg havde det forkerte udstyr, havde svært ved at navigere og fik ikke spist ordentligt. Der er en lang liste af ting der gik galt, men basically gav moder natur mig en knytnæve lige i ansigtet."
SUP · 11 min
Viking Crossing
Din mor bliver interviewet i filmen, og siger, at det var 'dumt', og at hun 'ikke kunne se pointen' - hvordan føles det?
"Før mit første forsøg tænkte jeg ikke engang på, om min mor var bekymret. Men bagefter begyndte jeg at kunne forstå hende, fordi det gik op for mig, hvor dårligt forberedt jeg var. Og så blev jeg hurtigt selv bekymret."
Casper Steinfath krydsede Skagerrak, et af verdens hårdeste vandstrækninger, på SUP board.
Afsted på Skagerrak igen
Det tog Steinfath over en måned, før han overhovedet kiggede på et paddleboard igen. Men skruer vi tiden frem til en kold vinternat kl. 01:00, finder vi ham igen på Skagerrak, hvor han forsøger at krydse strækningen endnu en gang.
Hvad tænkte du på, da du kastede dig ud i andet forsøg?
"Der var mange folk til stede, og jeg følte mig virkelig lille, da jeg gik langs stranden og kunne føle isen sprække under mine fødder. Jeg følte mig ydmyg, jeg følte mig forvirret; jeg havde ikke mere tid til at tænke over det. Dér blev det pludselig virkeligt.
Da jeg gik dér og kiggede langs den mørke horisont, kan jeg huske, at jeg følte mig i live. Jeg har aldrig følt mig så meget i live og skræmt på samme tid. Jeg ville give alt for at opleve det igen."
Det er lidt af en kontrast til dagene op til. I filmen ser du ikke særligt glad ud, du ser faktisk bekymret ud...
"Jeg var helt sikkert ikke glad. Vi havde et 28-dages vindue, og vi var ved at løbe tør for tid. Der var flere ting, der skulle gå op, og jeg var bekymret for, at vi ikke engang kunne komme i gang. Det var de mest intense uger i mit liv.
At skrive en email, hvor der stod ‘Viking Crossing… it’s ON!’ føltes helt vildt. Det havde længe været lidt abstrakt at skulle koordineres logistik, sikkerhed, medie, udstyr - nu blev det virkeligt. At kunne skrive de ord føltes magisk, med også nervepirrende."
Casper Steinfath krydsede Skagerrak, et af verdens hårdeste vandstrækninger, på SUP board.
Steinfaths nærmeste var med som support
Hvad frygtede du mest?
"Det burde have været havet, jeg frygtede mest. Men det var faktisk de sociale konsekvenser af at fejle. At spørge om hjælp var overvældende, og der var så mange mennesker, der havde lagt tid og energi i projektet - og dem ville jeg ikke skuffe.
Min største frygt var, at jeg ikke ville nå til det punkt, jeg nåede til i mit første forsøg. Jeg ville bevise, at jeg havde lært noget. At jeg var blevet stærkere og klogere. Da jeg først nåede det punkt, følte jeg mig sikker. Det var mållinjen for mig."
Casper Steinfath krydsede Skagerrak, et af verdens hårdeste vandstrækninger, på SUP board.
Steinfath var fastsat på at klare det i andet forsøg
Hvordan føltes det at i padle så lang tid?
Lige så snart jeg padlede ud i mørket, ændrede tiden sig. Jeg var engageret, jeg var in the zone, og jeg tænkte ikke over tiden. Det var ikke hårdt at koncentrere sig, og det føltes som at have padlet i to minutter, når der i virkeligheden var gået en time.
Da jeg trænede til det her, fik jeg hjælp fra Magnus, og min Red Bull team-mate Camilla Pedersen til at forstå, hvad min krop ville gennemgå på så lang en tur.
Jeg lavede en del low-intensity træning og styrkede min aerob-kapacitet, og jeg ændrede min søvnrytme, for at træne i mørket, så min krop havde de bedste betingelser på de mest kritiske punkter.
Min paddlestrategi var baseret på lange studier af militærmarch, hvor de skal holde et bestemt tempo i længere tid men holder mange pauser. Så hver gang der var gået 45 minutter, sad jeg på mit board og slappede af, spiste og gav en status til supportteamet jeg havde med.
Jeg havde også lavet mit hjemmearbejde og læst op på strømmen og havde et godt navigeringsteam med mig. Jeg brugte tidevandet, så havet hjalp mig så meget som muligt i genne omgang og derfor kunne jeg holde en rimelig høj gennemsnitsfart."
Casper Steinfath krydsede Skagerrak, et af verdens hårdeste vandstrækninger, på SUP board.
Teamet gav både praktisk hjælp og råd undervejs
Kunne du bruge nogle af dine konkurrenceskills?
"Min viden om hvordan jeg skal træne, hjalp med med at få min krop i topform. Og min erfaring med op og nedture gennem en konkurrence gav mig den mentale styrke til at blive ved, uanset hvor udfordrende det måtte blive.
Men hvad der virkelig var anderledes end en konkurrence var, at det var mig, der skule tage alle beslutningerne. Så jeg var i konstant konkurrence med mit hoved og tænkte hele tiden 'er det her den rette ting at gøre.'
Det er ligesom en bjergbestiger, der skal beslutte sig for, hvilken vej de vil klatre; hvor er jeg mindst udsat. Konsekvenserne er højere, fordi det i sidste ende handler om liv eller død. Det var det, der gjorde det spændende."
Var du på noget tidspunkt ved at give op?
Før jeg tog afsted, tvivlede jeg på mig selv mange gange. Jeg vågnede op og tænkte, 'kan jeg gøre det her?'. Jeg havde sommerfugle i maven. Det var som at forberede sig på sit livs konkurrence. Men da jeg først kom afsted, blev det mere simpelt.
Der var bare ét problem. Efter otte timer begyndte jeg at få udslæt i de nedre områder fra våddragten. Det føltes som sandpapir. Jeg mistede næsten 'mit manhood' på turen. Jeg er virkelig taknemmelig for Vaseline!"
Casper Steinfath krydsede Skagerrak, et af verdens hårdeste vandstrækninger, på SUP board.
At krydse Skagerrak pressede Steinfaths krop til det yderste
Hvordan føltes denne SUP sejr i forhold til det, du ellers har opnået?
"Når du gør noget, ingen andre har forsøgt at gøre før, uanset hvad det er, vil det altid være forbundet med en masse tvivl og angst. Kan det lade sig gøre? Det er som at løse en ligning for første gang. Du skal bruge alt din viden og skills.
Det er ikke den vildeste ekspedition - jeg har utroligt meget respekt for Chris Betish, der krydsede Atlanten alene på en SUP - men hver udfordring har sine egne problemer, og for mig var det, at være oppe i mod kulden og mørket."
Hvis du ikke har set filmen, så er det nu du skal stoppe med at læse...
Steinfath opnåede sin drøm. Han overkom den 145 km lande paddletur på lidt under 18 timer og 30 min, med mellem 50.000 og 60.0000 sving med padlen og en gennemsnitshastighed på 7 km/t.
“Min mor sagde, det var godt gået, og jeg tror hun var stolt," siger han. "Men det, hun var mest glad for, var, at jeg indrømmede min fejl. Jeg indrømmede, at jeg ikke var uovervindelig og lærte af det, der gik galt."
Casper Steinfath da han kommer i land, efter at have padlet hele vejen over Skagerrak, et af verdens hårdeste vandstrækninger.
Følelserne fik frit spil, da Caspers drøm gik i opfyldelse
Og for Steinfath er det netop dét, det handler om - det er ikke bare en achievement, men noget der bygger karakter
“Jeg voksede op som en surfer, der lejede på vandet, lærte nye ting, følte mig inspireret. Da jeg blev interesseret i SUP og besluttede mig for, at jeg ville være en verdensklasse atlet, ændrede tingene sig.
Når du dedikerer dig til noget, om det er sport, musik eller dit arbejde, så er det på bekostning af noget andet. Jeg var nødt til at sige nej til at hænge ud med mine venner, nej til at gå ud, fordi jeg skulle tidligt op, da jeg havde en meget struktureret træningsplan.
I mine tidlige år elskede jeg det, fordi det gav mening for mig. Jeg elskede at konkurrere og bevise, at jeg var en af de bedste. Men efter 10 år gik det op for mig, at der er andre ting, der er vigtige.
Jeg er stolt af mine seks VM titler, og jeg er stolt over at have krydset Skagerrak. Men der er hele tiden nye udfordringer, der venter - og som jeg er sikker på, jeg også vil være stolt af."
Nu gælder det nye udfordringer
Nu gælder det nye udfordringer
"I sidste ende handler det om at have karakter. Se på Tommy Caldwell eller Alex Honnold ,der er en del af klatreverden - de gør nogle vilde ting, men det, der interesserer mig, er deres karakterer.
Nogle gange føles det som om, folk ser på atleter som nogle maskiner eller hovedløse fitnesshøns. Jeg vil opleve verden, udfordre den og skubbe grænserne for, hvad der er muligt.
VM titler er fantastiske, men hvis mit ego, min drøm, kald det hvad du vil, kan lede til noget uforglemmeligt eller noget der inspirerer andre, så er det dét, der vil tilfredsstille mig."