Nørre Vorupør, Danmark – Cold Hawaii viste endnu engang, hvorfor stedet har fået kultstatus blandt verdens bedste kitesurfere. Under årets Red Bull King of the Air Qualifier blev elementerne sat på prøve – og det samme gjorde rytterne.
Med middelvind på over 20 meter i sekundet og stød op mod 35 meter i sekundet, blev forholdene alt andet end lette. Bølgerne strakte sig mere end 6 meter op, og gav deltagerne kæmpe kickers at sætte af fra. Der blev leveret et show, som både publikum og dommere sent vil glemme.
Vinden, bølgerne og viljen
Cold Hawaii er kendt for sin uforudsigelighed – og i år var ingen undtagelse. I løbet af dagen skiftede forholdene, hvilket krævede konstant tilpasning fra deltagerne. Heldigvis var der konstant vind nok til de vildest flyveture!
“Et vanvittigt setup, hvor man kommer så tæt på crowdet, at man kan høre deltagernes jubelråb"
Flere atleter leverede høje og teknisk krævende hop, og juryen havde sin sag for at finde en vinder. Kombinationen af styrke, stil og kontrol blev afgørende, da podiepladserne skulle fordeles.
Resultater – Podium
🥇 1. Jeremy Burlando
🥈 2. Lorenzo Casati
🥉 3. Stijn Mul
Vinderen sikrede sig dermed den eftertragtede plads til Red Bull King of the Air i Cape Town, hvor verdenseliten samles senere på året.
Cold Hawaii som arena
Med sin rå natur, stærke community og karakteristiske nordjyske energi viste Cold Hawaii sig endnu en gang som et unikt samlingspunkt for surfkulturen. Publikum trodsede kulden, stemningen var elektrisk, og strandkanten summede af adrenalinfyldte øjeblikke og fællesskab.
“Det er så fedt at kitemiljøet for lov at stråle på den her måde! Det var et crazy show i dag!”
Et kig fremad
Efter endnu et succesfuldt år cementerer Cold Hawaii sin position som et af Europas mest spektakulære kitesurfing-spots. Med vind, vand og verdensklasseatleter i perfekt kaos blev 2025-udgaven af King of the Air Qualifier et event, der vil blive talt om længe.