Climbing
Ingen sikkerhed: Her er de vildeste soloklatringer
Én fejl. Så er det slut. Soloklatring er en af de mest ekstreme sportsgrene derude. Her får du de syv vildeste soloklatringer nogensinde.
Der findes ikke mange sportsgrene i verden, der stiller større krav til atleten end soloklatringer. Det er bjerget og atleten. Ingen reb, ingen harnes og ingen fejlmargen.
Det ser til gengæld helt uvirkeligt ud, når klatrerne ubesværet bestiger bjergsiderne. Som dengang Alex Honnold fik hele klatreverdenen til at holde vejret, da han besteg en af de mest ikoniske bjergsider i USA. El Capitan, der står i Yosemite National Park i Californien.
Men der er utallige eksempler på vilde bedrifter på bjergsiderne. Med lidt hjælp fra klatrehistorikeren Austin Howell får du syv af de vildeste soloklatringer nogensinde.
Freerider på El Capitan
- Hvor: Yosemite National Park
- Klatrer: Alex Honnold
- År: 2017
Det fik verden til at tabe kæben, da den dengang 31-årige Alex Honnold klatrede op af El Capital. De 910 lodrette meter står goldt i granit, og blev besejret med intet andet end bare hænder, sko og en taske med kalk. Efter sin triumf fortalte Honnold, at det var den hårdeste klatretur, han havde prøvet. Men det var også en 'fucking awesome' oplevelse. "Jeg gjorde, hvad jeg normalt ville gøre. Bare uden et reb denne gang," sagde han efter turen.
Freerider var længe set som det næste skridt i soloklatring. Men alle undrede sig over, om det kunne lade sig gøre. Det mest utrolige var, at det tog så lang tid, før der var en, der gjorde det.
Vil du høre mere om Alex' tur, kan du tjekke den her podcast ud.
Widow's Tears
- Hvor: Yosemite
- Klatrer: Vitaliy Musiyenko
- År: 2016
Widow's Tears
© Vitaliy Musiyenko
Det er sjældent, at den 300 meter høje isklatring er mulig. Men da den var netop det på nytårsdag i 2016, var der ingen tvivl for ukrainske Vitality Musiyenko. Han pakkede han sine ting. "Jeg havde bare lyst til at klatre turen. Havde der været mennesker ved foden af stigningen, der havde fortalt, at de ville klatre den med reb, havde jeg nok også gjort det," har Vitality sagt. Men det var der ikke - så han gjorde det alene.
Cnoc na Mara
- Hvor: Donegal, Ireland
- Klatrer: Iain Miller
- År: 2016
Cnoc na Mara
© Iain Miller
Den 100 meter høje Cnoc na Mara har en imponerende udsigt over det Irske Hav. Og man er nødt til at sejle dertil. Derfor blev stigningen første gang besteget i 2008 - og færre end 30 har nået toppen. I 2016 tog Iain Miller så turen op uden sikkerhedsudstyr. "Det tog mig 10 år, før jeg var mentalt klar til overhovedet at overveje, om jeg skulle soloklatre den," har han fortalt.
Som soloklatring var det ikke noget ekstraordinært. Men jeg elskede budskabet om frihed i hans video, der blandede soloklatring og kajak på en fed måde. Fyren har en god energi, og det er jeg nede med.
Chiaro di Luna
- Hvor: Fitzroy Massif, Patagonia, Argentina
- Klatrer: Brette Harrington
- År: 2016
Chiaro di Luna
© Brette Harrington
Fitzroy er en af de mest ikoniske stigninger i Patagonien. I en alder af bare 23 år var Brette Harrington den første, der tog turen op af de 750 meter uden noget sikkerhedsudstyr. "Det er ikke følelse, jeg behøver hver dag. Det ville være for meget af det gode. Men det er en fed udfordring at prøve din mentale styrke af i ny og næ," sagde hun.
Det er uden tvivl en af de fedeste soloklatringer nogensinde. Det er fedt, fordi det er en af de få soloklatringer, der har fundet sted på et af de store bjerge i Patagonien. 10/10.
Cayan Tower
- Hvor: Dubai, UAE
- Klatrer: Alain Robert
- År: 2015
Alain Robert climbing Canyan Tower in Dubai
© Emmanuelle Aguire
Det er ikke din typiske klatrehistorie. Den 75-etager høje bygning er den højeste urbane soloklatring nogensinde. Det var Alain 'Spiderman' Robert, der besteg bygningen på halvanden time. Friklatringslegenden startede for mere end 25 år siden, og har flere af de vildeste klatringer på sit CV.
Det er en interessant kunstform, Alain har gang i. Men det er også værd at huske på, at han var en af de stærkeste friklatrere tilbage i 90'erne. Hvis der er nogen, der siger, at han er den bedste friklatrer nogensinde, bliver det svært at argumentere imod.
Eiger North Face
- Hvor: Switzerland
- Klatrere: Ueli Steck and Dean Potter
- År: 2008
Det er en af Europas mest ikoniske destinationer. Den mægtige is- og kalkstens-stigning er blevet besteget af to legender, der nu begge er døde. Speed climberen Ueli Steck besteg Heckmair-ruten, der normalt tager tre dage på vanvittige to timer og 47 minutter. Amerikanske Dean Potter var den første, der besejrede stigningen 'Deep Blue Sea' - godt nok med en faldskærm på ryggen. "Det var meget bedre med en faldskærm, for ved soloklatring er det slut, hvis du slipper klippen," sagde Potter efter sin bestigning.
Det var to meget forskellige stile. Steck soloklatrede om vinteren med isøkser og steigeisen. Potter gjorde det om sommeren på en tør bjergside. Det viser, hvor personligt friklatring kan være.
Kommunist
- Hvor: Schleierwasserfall, Wilder Kaiser, Tyrol, Austria
- Klatrer: Alexander Huber
- År: 2004
Alexander Huber climbs Kommunist in Tyrol
© Heinz Zak
Med turen op af Kommunist ændrede tyske Alexander Huber måden at friklatre på. Han gjorde det uden nogen sikkerhed overhovedet. Han arbejdede sig langsomt frem, indtil han vidste, at han var i fuldstændig kontrol. "Jeg var overbevist om, at jeg ikke ville falde. Men man kan aldrig være 100 procent sikker. Risikoen for at falde - og den potentielle fare - er essensen af klatring," har Huber sagt om turen.
Det er den hårdeste friklatring nogensinde. Der er ikke engang noget, der er tæt på. Men det er interessant, at sværhedsgraden på bjerget ikke siger det hele. Huber selv sagde, at Alain Roberts tur på La Nuit Du Lezard var mere imponerende. Og den har en lettere sværhedsgrad.
