Games

Dansk CS-GO hold vinder knap 2 mio kr

Det danske CS-GO hold Astralis strøg til tops i weekenden, og vandt stor international turnering.
Skrevet af Nicklas K. Nagel Publiceret den
Astralis Team
Astralis Team
Det danske CS-GO hold, Astralis, vandt i søndags turneringen Esports Championship Series Season 2 - Finals i Los Angeles og pengepræmien på 1.7 millioner kr.
2016 har været et turbulent år for Astralis med svingende præstationer, men med sejren i weekenden har de vendt det, og har vundet over mange af verdens bedste hold på vejen dertil. De slutter turningen ikke kun 1.7 millioner kroner rigere men også med en winstreak på 16-0 frem mod 2017.
Hermed ser det lyst ud for Astralis i 2017. Efter julen starter de på forberedelserne til den første turnering, ELEAGUE Major i Atlanta, USA fra den 22-29 januar 2017.
Du kan se finalen fra weekenden på TWITCH HER eller læse et fuldt referat af turneringen HER