Red Bull Copenride
København, Danmark
Refshaleøen: Pladsen mellem La Banchina og Reffen
Main event
Den 13. og 14. august 2021 bliver København center stage for de 20 bedste MTB-slopestyle riders i verden til Red Bull Copenride. I en af verdens fladeste hovedstæder bliver der bygget et slopestyle-"bjerg" ud til den københavnske havnefront. Fredag står den på big air-konkurrence til Shimano Best Trick, og lørdag skal hele banen køres til hovedkonkurrencen i Red Bull Copenride!
Du har tidligere set Københavns havn indtaget af verdens bedste udspringere til Red Bull Cliff Diving. Nu vil verdens bedste MTB-slopestyle riders også lege med!
Til Red Bull Copenride vil et slopestyle-"bjerg" i København danne ramme om 2021's største cykel-event, når Emil Johansson og resten af slopestyle-verdenstoppen kommer til Danmark.
Med lidt lækkert til maven i den ene hånd og en iskold Red Bull i den anden, skal sommeren nok blive mindeværdig.
Her er en lille teaser på, hvilke scener du kan forvente til Red Bull Copenride:
1 min
Red Bull Copenride lander til august!
Årets største MTB-event indtager København den 13. og 14. august i år. Glæd dig til at opleve verdens bedste slopestyle riders slå sig løs.
Hvad sker der den 13. og 14. august?
Fredag den 13. august er det big air-konkurrence til Shimano Best Trick. Her møder de 20 riders op for at fremføre deres vildeste trick på det største hop på Red Bull Copenride-banen. Det er her, der bliver åbnet op for kreativiteten for de internationale riders. Det bliver uden tvivl højere og vildere end, hvad du tidligere har oplevet i København!
Lørdag den 14. august går det løs med hovedkonkurrencen i Red Bull Copenride. Det er her, den bedste slopestyle rider skal kåres! Til hovedkonkurrencen vil hele Red Bull Copenride-banen blive udfordret af de 20 riders.
Program for dagene
Fredag: Shimano Best Trick
- 17:00 Dørene åbner
- 18:00 Riders varmer op på banen
- 18:30 Shimano Best Trick
- 19:30 Præmieoverrækkelse Shimano Best Trick
Lørdag: Hovedkonkurrence
- 17:00 Dørene åbner
- 17:50 Riders varmer op på banen
- 18:00 Pre-show
- 18:20 Finale – Første Run
- 18:55 Finale – Andet Run
- 19:30 Præmieoverrækkelse
Praktiske informationer og restriktioner
Tilskuerne vil være delt op i 2 sektioner for at kunne have så mange som muligt med til eventet. Den sektion, du går ind, er den sektion, du skal være i under hele eventet. Så gå ind sammen med dem, du skal opleve eventet sammen med.
Til hver sektion er der adgang til toilet, bar med Red Bulls, drinks, øl og en lækker sandwich eller burger.
I takt med genåbningen af Danmark kan der komme ændringer på restriktionerne. Hold dig derfor opdateret i Facebook-eventet og på RedBull.com/Copenride.
VIGTIGT!
For at du kan komme ind på Red Bull Copenride-området, skal du kunne fremvise coronapas eller en gældende negativ coronatest, der skal være foretaget senest 72 timer inden, du ankommer til Red Bull Copenride.
Hvordan kommer hovedkonkurrencen til at foregå?
Til Red Bull Copenride kommer du til at opleve en mountainbike slopestyle-konkurrence, hvor 20 af verdens bedste riders konkurrerer mod hinanden i et officielt Gold Event på FMB World Touren.
Konkurrenceformatet er baseret på to individuelle gennemløb, hvor atleterne bliver bedømt på deres bedste gennemløb. Jo flere tricks og jo højere hop - jo bedre en score!
Hvad er mountainbike slopestyle?
Slopestyle en disciplin i mountainbiking. Den minder meget om downhill mountainbike, men med mindre fokus på fart og distance.
For rideren går det ud på at køre en bane på den mest kreative måde, hvor de bliver bedømt på stil, højde på hop og kontrol.