DU BESTEMMER SETLISTEN!
Hvad er Red Bull Setlist?
Når vi endnu engang åbner op for scenen til Distortion X, bliver det med et stykke verdenshistorie! Danmark er nemlig det første land nogensinde, der skal afholde Red Bull Setlist. En helt unik koncertform, hvor publikum inviteres indenfor og får mulighed for at bestemme som aldrig før.
Du kan nemlig stemme på, hvilke tracks du allerhelst vil opleve fra Kesi, når han træder ind på Red Bull Setlist-scenen til Distortion d. 4. juni!
Ligeså snart du har afgivet din stemme, deltager du automatisk om 2 billetter til showet!
Hvorfor KESI x Red Bull Setlist?
KESI er den perfekte kunstner til Red Bull Setlist. Hans enorme bagkatalog er fyldt med hits, der har braget gennem radioen de sidste mange år, og introspektive tracks, som bliver spillet på repeat af de mange fans. For 10 år siden stod en ung KESI på Red Bull Music Academy-scenen til Distortion, og nu vender han tilbage. Det er en ældre og mere erfaren KESI, der står på scenen denne gang, men han er stadig barn af byen.
Og det er netop byen, der vælger lyden. Det er essensen af Distortion – fællesskab, energi og medskabelse. Du er ikke bare til stede i øjeblikket. Du er med til at forme øjeblikket. Med KESI som repræsentanten: fra upcoming til institution, fra gaden til hovedscenen, fra at blive båret frem af byen - til at lade byen tage styringen.
Glæd dig desuden til en masse overraskelser. KESI kommer ikke til at stå alene. Der kommer løbende flere annonceringer.
Hvor og hvornår?
Red Bull Setlist bliver afholdt til Distortion X på Vesterbro d. 4. juni på Spor10 på Vasbygade 10, 2450 København.