Når du tænker på motorsport, må Formel 1 være noget af det første, der popper op i hovedet. Det er creme de la creme, når det kommer til de allerbedste kørere, den vildeste teknologi og de bedste races, du kan finde på kloden. Hvis du tilføjer den glamour og vibe, der er omkring historiske baner som Monaco og Silverstone, spændende nye grand prix'er i Abu Dhabi og den ufattelige glæde, der er ved at se kørerne presse grænserne for både mennesket og maskinen, begynder man at forstå, hvorfor Formel 1 er så populært. Der er så uendeligt meget mere til sporten, end bare at køre stærkt på en racerbane, og her kan du finde alt, du skal vide, inden sæsonen starter.
F1 er det største indenfor motorsport - en arena for verdens bedste racerkørere, de hurtigste biler og de mest udfordrende racerbaner. Det er den højeste klasse indenfor single-seat-racere med frie hjul, og der bliver kørt omgange med sindsoprivende fart. Kort sagt, det er den kategori, alle aspirerende racerkørere drømmer om at konkurrere i.
Hvad sker der egentlig i en race-weekend?
Hvert Formel 1-stop foregår over en hel weekend med to trænings-sessions om fredagen, en tredje træning og kvalifikation om lørdagen og så selve racet om søndagen. Start-griddet til race day bliver fordelt ved adskillige kvalifikations-sessions om lørdagen. Alle kørere er med til den første 18 minutters session, hvor de fem langsommeste kørere bliver elimineret fra de følgende sessions. De fem langsommeste kørere i den anden session på 15 minutter bliver også elimineret, men formatet skifter i den sidste session, hvor kørerne med de hurtigste omgangstider, tager toppositionerne i griddet, når starten går om søndagen.
Hvorfor er bilerne så hurtige?
Den seneste flåde af Formel 1-biler er nogle uhyre komplicerede bæster, der pakker en 1.6 liters V6 turbocharged motor plus elektriske motorer, som tilsammen kan trække over 1.000 hestekræfter. Det er mere end ti gange mere end din standard hatchback samlet i en pakke på kun 740 kg - cirka halvdelen af vægten. Forestil dig din bil med 20 gange så meget power - det er ikke underligt at F1-biler er hurtige!
Modsat andre racerløb, hvor topfarten ofte er førsteprioritet, er downforce meget vigtig i Formel 1. Kombineret med den lave vægt bilerne har, kan de manøvrere gennem hjørnerne som intet andet på kloden. De klistrer til banen under vægten af luft, der passerer over og rundt om vinger, diffusorer og andre aerodynamiske installationer på bilen.
Hvem er de største spillere?
F1 er for tiden velsignet med nogle af største talenter, der nogensinde er set. 2020 tegner til at blive et år, hvor hold som Aston Martin Red Bull Racing og Ferrari kan byde de seneste års vindere fra Mercedes op til seriøs dans.
Som altid er Ferraris firedobbelte F1-vinder Sebastian Vettel med blandt titeludfordrerne sammen med sin unge og lovende holdkammerat, Charles Leclerc.
Hvad er status på pitstop?
F1 har ændret sig meget i de årtier, løbet har eksisteret og vi har set regelændringer til at inkludere pitstop, forbyde pitstop og ændre, hvad der må skiftes i løbet af et pitstop. I 2020 er tankning stadig ikke en del af pitstop - det har det ikke været siden 2010, men kørerne har stadig brug for pitstop i løbet af et race for at få skiftet dæk. Aston Martin Red Bull Racing har den nuværende rekord i hurtigste pistop, da de skiftede alle fire hjul på Verstappens RB15 på imponerende 1.82 sekunder. Når kørerne kun er adskilt af helt ned til få hundrededele af et sekund, kan et hurtigt pitstop virkelig gøre en stor forskel i et løb. Holdene kan vælge mellem tre forskellige dæktyper til tørre baner: blød, medium eller hård, hvor de bløde dæk giver mest greb - og derfor fart - på banen, men de bliver også slidt hurtigst. Kørerne kan også vælge intermediate- eller regnvejrsdæk, hvis det regner eller banen er våd. Hver kører har et begrænset antal dæk til en weekend: 13 tørre sæt, fire intermediate-sæt og tre regnvejrsdæk. I selve løbet, skal der bruges mindst to tørre dæktyper, hvis intermediate- eller regnvejrsdæk ikke bliver brugt. Det hjælper til at skabe ekstra spænding i racet.
Hvad gør Formel 1 til noget særligt?
Ligegyldigt hvor du kigger hen i Formel 1, sker der noget specielt. Gamle baner som Monaco, Monza og Silverstone er indhyllet i historie, mens nye grand prix'er som Vietnam og Holland bringer den unikke Formel 1-vibe til nye områder og tilskuere.
Og det handler ikke kun om kørerne. Der er usandsynligt mange mennesker, som arbejder behind-the-scenes for at skabe teknologiske forspring og innovationer indenfor sporten. Der er gået lidt inflation i orden genialt, men det kommer til sin ret, når det skal beskrive ingeniører som Adrian Newey, som igen og igen går mod strømmen og demonstrerer, hvordan man skal designe verdens hurtigste racerbiler.