Wim Hof har et usædvanligt talent. Ved hjælp af mental styrke kan han regulere sin kropstemperatur, hvilket gør det muligt for ham at løbe i sne, sidde i et isbad i flere timer eller løbe et marathon i ørkenen uden at indtage væske. Men han er mere end record-breaking showman. Han arbejder med forskere for at bevise, at når det kommer til udendørssport og pressede situationer generelt - er mind control altafgørende!
Wim køler af under isen
Hvordan startede det her?
Det begyndte, da jeg var 17. Jeg ville gerne udfordre min selvbeherskelse. En dag, nede i parken, fik jeg bare lyst til at hoppe i candet. Jeg var nok kun i vandet et par minutter, men jeg kunne mærke, at det var her, jeg kunne flytte mig.
Jeg ændrede mit åndedræt. I løbet af et par måneder var jeg i stand til at have så meget ilt i lungerne, at jeg kunne være under isen i 5-7 minutter uden at skulle trække vejret. Det er en fantastisk følelse.
Du sad i et isbad i to timer. Hvordan kan det lade sig gøre?
Jeg holder mig varm ved at tænke og trække vejret. Det lyder måske mærkeligt, men jeg fokuserer på mit hormonsystem. Udelukkende ved at fokusere kan jeg producere 300 procent mere metabolsk aktivitet. Altså energi.
Virkelig?
Indtil nu har forskere fortalt os, at vores nervesystem ikke kan blive kontrolleret af hjernen. Mine teknikker beviser det modsatte!
Så det er gode nyheder for adventure-atleter?
Alle adrenalinjunkies gør allerede det her ubevidst. De ved det måske ikke - men det gør de. Jeg har enorm respekt for action sport-atleter.
Fryser du overhovedet?
Nej, faktisk ikke. hvis du kontrollerer dine nerver, så producerer du dopamin, der reducerer din smertereflekser. Din krop er helt klar til at gå til ekstremer - man skal bare lære at kontrollere det.
Hvordan overlevede du din tur i ørkenen?
Jeg tænkte, at hvis jeg kunne overleve kulde, hvorfor så ikke varme? Så jeg tog til Namibia og løb et marathon uden forberedelse, og drak ingenting undervejs. Fysiologerne sagde, at det var bemærkelsesværdigt at min kropstemperatur forblev 37 grader hele vejen.
Dehydreret?
Ja, 5.2 liter væske mistede jeg. Så jeg fik et par øl og lidt vand bagefter - så havde jeg det fint.
Hvad er næste skridt?
Planen er at bestige kilimanjaro på 36 timer kun iført shorts og sko. Det er for at vise, at alle kan gøre det.
Jeg vil gerne kunne løbe nøgen i sneen. Hvad skal jeg gøre?!
Det bedste tip er at tage et koldt bad efter dit varme. Så vil du hurtigt kunne mærke en forskel. En anden ting er at trække vejret mere end du føler er naturligt.
Hvis du vil vide mere, kan du checke Wims eget website.