Cykling

8 essentielle tips til nedkørsler

© Sportograf
Der er masser tid at vinde, hvis du er en god klatrer. Men det er i den grad også tid at hente på nedkørslerne. Vi har talt med cykeltræner Ian Jenner om, hvordan man får styr på nedkørslerne.
Skrevet af Jonas Melander HammerPubliceret den
De fleste artikler om cykling handler om, hvordan du bliver en bedre klatrer. For det er hårdest at køre opad. Og så snart benene begynder at syre til, er man desperat for at finde ud af, hvordan selv små justeringer kan hjælpe. Langt færre handler om nedkørslerne, hvor der er mindst lige så mange ting, der er vigtige at have styr på!
"Der er mange ryttere, der ikke har problemer med at køre opad, men som slet ikke har lyst til at køre ned. Der er rigtigt mange, der har følelsen af, at cyklen 'løber fra dem'. Specielt hvis du er på nye veje eller kører hurtigt," siger Ian Jenner, der ejer Rule 5 Cycle Coaching.
Så hvordan bliver man egentligt en god nedkører, der er fortrolig med den høje fart og de hurtige sving? Vi har fået otte tips fra Ian.
Riders come down a steep hill in the Dolomites.
Winter doesn't mean steady rides

1. Vær selvsikker

"Hvis du ikke er god på nedkørsler, er det vigtigste at blive selvsikker. Vær fortrolig med din cykel. Der er mange, der holder på grebene, når de kører nedad, fordi det er mest komfortabelt. Men hvis du holder på længere nede på styret - altså dér hvor det buer - har du meget bedre kontrol. Det bliver ikke kun lettere at bremse, men du får også et lavere tyngdepunkt, der giver dig bedre kontrol."
"Så inden du tænker på at køre nedad, er det vigtigt, at du har styr på at køre med den teknik. Så kommer resten af sig selv."

2. Vær ikke bange for farten

"Moderne cykler er designet til at være hurtige - specielt nedad, når det går i en lige linje. De fleste er bange for, at cyklen begynder at ryste en smule, men det sker ikke på gode cykler. Hvis du er afslappet kan du lade cyklen gøre arbejdet for dig - og så bliver det også meget lettere at fokusere."
"Det er også vigtigere, at du koncentrerer dig om følelsen i stedet for at kigge på din computer og sige 'åh gud, nu kører jeg 50-60 km/t'. Kør i det tempo der passer dig og som føles rarest.
Cyclist descends the Cheddar Gorge road
Cyclist descends the Cheddar Gorge road

3. Lær hvornår - og hvornår du ikke skal - bremse

"En af de værste ting du kan gøre, er at bremse hele tiden. Så bliver dine fælge varme og limen kan begynde at give sig. I værste tilfælde kan dit dæk hoppe helt af fælgen eller eksplodere. Men hvis du trykker blødt og hurtigt, bliver det meget lettere, end hvis du kører hurtigt, langsomt, hurtigt, langsom."
"En anden vigtig ting er at bremse før et sving. Når du kører gennem et hårnålesving, er din cykel allerede rigeligt på arbejde for at holde dækkene i asfalten. Hvis du har dit inderste ben oppe og dit yderste strakt, skal din cykel nok holde. Men hvis du samtidig bremser, kan du miste forhjulet en smule, fordi der simpelthen er for meget stress på din cykel. Så kom ned i fart inden svinget, og så kan du udelukkende koncentrere dig om at sidde rigtigt."

4. Fokuser på udangen af svinget

"Det bedste råd når du tager et sving er at kigge, der hvor du skal ud. De fleste kigger bare ligeud. Når du kører ind i et hårnålesving skal du kigge på svingets udgang, og så følger cyklen helt naturligt med."
"Og så er det vigtigt at vælge en god linje - den mest lige, du kan finde. Og vær forsigtig. Hvis du kan se længere end svinget kan du tjekke for biler længere nede på vejen. Kommer der ikke nogen, kan du køre lidt bredere og få en mere lige linje gennem dit sving."
Tim Johnson kører ned af Mulholland Drive
Tim Johnson kører ned af Mulholland Drive

5. Slap af

"Et af de største problemer for ryttere, der ikke er øvede er, at de føler smerte mellem skuldrene, hænderne eller i armene, når de kommer ned fra en nedkørsel. Og det hænger sammen med at være anspændt på turen ned. Når du skal sidde på samme måde i 20 minutter, er det vigtigt, at du kan slappe af på din cykel. Så meget du nu kan."
"De fleste nedkørsler er ikke bare ned ad bakke hele vejen. Der er også flade stykker eller måske små stigninger. Hvis vejen flader ud, kan du flytte dig lidt på cyklen - en god idé at holde anderledes på styret - eksempelvis kan du holde på grebene. Det kan være så små ændringer, der gør, at du kommer ned helt uden smerter."

6. At træde eller ikke at træde

"Jeg ville træde så meget, jeg kan, hvor jeg kan. Hvis du sidder stille i 20 minutter, kan dine ben blive kolde og stive. Og så kan det være hårdt at komme igang igen - specielt hvis du kører direkte ind på næste stigning. Så brug dem så meget, du kan. Selv hvis du ikke føler, at der er nogen belastning på dit tråd, er det vigtigt for din krop at holde sig igang på nedkørslen. Og så er det en kæmpe hjælp, hvis du skal op ad endnu en stigning!"
Riders descend during the Quebranthahuesos sportive.
En god dag i sadlen

7. Start småt og byg på

"Det er bedst at arbejde på din teknik på små nedkørsler. Fokusér på dine sving, dit greb på styret og din udgang af svingene. Hvis du er fortrolig med din teknik på en lille nedkørsel, kommer det helt af sig selv, når du skalerer det op. Folk er som oftest mest fokuseret på farten, når de kører ned. Men det er vigtigere at have teknikken på plads - så bliver du også mere komfortabel, når du på et tidspunkt beslutter dig for at skrue op for farten."

8. Vær opmærksom på biler

"Alle vil gerne være gode til nedkørsler, men det vigtigste er din sikkerhed! Der kommer ikke kun biler imod dig, men der kommer helt sikkert også til at være biler, der overhaler dig. Og det kan være slemt nok, når biler passerer dig på flade stykker. Og bilerne giver dig ikke nødvendigvis mere plads, bare fordi du kører nedad med 70 km/t. Kommer den kun en halv meter fra dig med den hastighed, kan det være skræmmende. Så det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på biler foran og bag dig. Tænk over det hele tiden."