Musik

Video: Pede B rapper '50 Stærke' bars på stranden!

© Red Bull Music
Se den hårdtslående "beach"-video til tracket '50 Stærke' fra Tisvildeleje. Og læs et interview med rimsmeden, der har nyt album ude i dag.
Skrevet af Kristian ThinggaardPubliceret den
Musik · 3 min
Red Bull Music: Pede B '50 Stærke'
Lige der i Tisvildeleje, en dansk gråvejrsdag (surprise) i vandkanten, backet up af plastikflamingoer fangede vi Pede B til 3 minutters fri leg. Det kom der en musikvideo ud af til tracket '50 Stærke' - album-afrunderen på rapperens nye fuldlængde 'Sparring', der er ude i dag.
Tillykke med releasen og den nye video! Hvad er det for et track, du smider i videoen?
Pede B: Nummeret hedder '50 Stærke' og er det sidste nummer på albummet 'Sparring'. Egentlig lavede vi først en anden "outro", der lavede en krølle på hele albummets koncept, men vi syntes efterfølgende, at det egentlig var federe at slutte nummeret af med en omgang punchlines.
Hvorfor egentlig '50 Stærke'?
Pede B: Vi har samplet min gamle kickboksetræner "Henning" på nummeret. Han plejede at give straffen "50 Stærke", der betød 50 armbøjninger. Her er det i stedet 50 stærke takters rap!
Hvilke 3 følelser sender du 'Sparring' ud med?
Pede B: Lettelse - endelig kom vi i mål! Forventninger - nu skal vi jo ud og spille den live. Motivation - nu har jeg lyst til at lave HELT ny musik!