Espelunden i Rødovre satte fredag scenen, da flere end 7000 unge festivalgæster indtog Backyard Stage-festivalen.
Backyard Stage er et turnéformat, der fra midten af maj og gennem sommeren besøger tre danske byer: Rødovre, Esbjerg og Aalborg med målet om at "skabe en oplevelse og minder for unge i lokalmijøet".
På den måde er den første af de i alt tre festivaler nu blevet afholdt. Og at dømme efter både artister og gæster, var Rødovre en succes.
"Hvad skulle jeg være uden jer?!," lød det blandt andet fra Vetegnens ukronede dronning, Tessa, der i den grad var på hjemmebane.
Udover Tessa kunne man på Backyard også opleve Gobs, Thor Farlov, Siné, Icekiid og Lamin, der begge havde inviteret ArtigeArdit med på en række kæmpehits, og mange flere.
Udover 11 faste artister på programmet har Backyard Stage også fokus på at invitere DJs og upcoming artister fra lokalmiljøerne til at optræde. Derfor kan man i Esbjerg og Aalborg se frem til at at opleve blandt andre Jaxstyle og legenden Emil Lange.
Musik er lig med sommer
Rødovre har i hvert fald sat en høj standart med god energi og en klar sommerstemning!
Derfor fik Red Bull gæsterne på Backyard Stage til at beskrive deres ultimative sommer i tre ord.
Vodka og Red Bull, solskin, god musik.
- Emilia, 22 år.
Thor Farlov, hygge og venner selvfølgelig ...
- Emil, 26 år.
Fest, sjov, glade mennesker.
- Marthilde, 20 år.
Sol, god musik og solbriller!
- Emil, 26 år og Mike, 24 år.
Fotograf Klara Løkke var med på Backyard Stage for at indfange stemningen. Tjek de bedste billeder ud, og få mange flere vibes fra Backyard Stage i Rødovre her:
Vil du gerne med? Så kan du få fat i billetter inde på backyardstage.dk. Prisen er 229 kroner og aldergrænsen 18 år.