Fire challenges. Fire artister. Men hvem har de bedste bars?
Over fire episoder af den nye challenge-serie CPH Platform x Red Bull Ord Mod Ord: Connection fyrer fire rappere bars af til et beat, som er valgt af den forrige deltager.
Efter premieren den 12. februar landede episoderne på YouTube hver anden søndag, udover den sidste episode, som kom kun én uge efter den tredje.
Carmon er den fjerde og sidste deltager, og du kan se episoden med ham øverst i artiklen. Samtidig blev det offentliggjort, at Carmon bliver ambassadør for Red Bull Ord Mod Ord.
Deltagerne til den enkelte episode blev først afsløret, efter den gik live.
- 12. februar 2023: MOWGLI
- 26. februar 2023: TKAY
- 12. marts 2023: AWADA
- 19. marts 2023: CARMON
Se eller gense de første episoder her:
"Det er helt sikkert værd at se"
En af dem, der havde glædet sig til at skyde det nye koncept i gang, er Kaddi Sawaneh, som fungerede som vært og holdt deltagerne med selskab i studiet. Hun har tidligere stået bag dj-pulten, både på klubberne, på Kesis turné og i forbindelse med en række Red Bull-events.
”Man skal se det for at opleve nogle af Danmarks varmeste bars-rappere udfordre hinanden på kryds og tværs. Og så skal man se det for at se noget nyt på den danske rapscene,” siger Kaddi Sawaneh.
”Bars-udfordringer er ikke noget vi er vant til på den danske rapscene i dag. Derfor er det nice at CPH Platform og Red Bull Ord Mod Ord går sammen og udfordrer nogle af Danmarks stærkeste bars-rappere i et nyt format. Så det er helt sikkert værd at se!”