Simon Andreassen 2021
© Michele Mondini
MTB

Tip fra Simon Andreassen: Sadlen er lige så vigtig som gearene

Dropper post - go eller no go? Simon Andreassen bruger dropper post op til 200 gange under et løb.
Skrevet af Camilla Henriksen
Publiceret den
En dropper post er en sadelpind til din MTB, der giver dig mulighed for at justere sadelhøjden, mens du kører. Ifølge Danmarks største MTB-stjerne er dropper posten umulig at undvære.
Jeg bruger dropper posten lidt ligesom, jeg skifter gear.
Simon Andreassen forklarer, at sadelhøjden fx er afgørende i hop, hvor man altid tager den ned, så sadlen ikke er i vejen. Ved at have sadlen helt i bund, slipper man for akavet at skulle hænge bag sadlen, og man kan i stedet holde sit tyngdepunkt.
Det samme gør sig gældende, når man kører op ad et drop. Det giver her mening at sænke sadlen, så man ikke får den op bagi, når man skal løfte fordækket.
På lige stykker er det fordelagtigt at tage sadlen ned i et sving, så man har fuld bevægelse væk fra sadlen. Det samme gælder, hvis man kører over et lille hul, eller hvis man skal op på baghjulet.
Simon Andreassen i sit nye 2021-gear
Simon Andreassen 2021
Modsat er det rart at kunne hæve sadlen, når man skal køre opad eller i andre situationer, hvor tyngdepunktet ikke skal ændres, og hvor det føles rart at kunne lægge vægten i sadlen.
Og så er et godt fif fra Simon Andreassen at tage sadlen helt ned, når man holder pause til en kold Red Bull og en snak med kammeraterne. Man kan nemlig nemt sidde på cyklen, hvis sadlen er helt i bund.