Wings for Life World Run København 2022
© Jesper Grønnemark
Fitness

Danskerne løb for dem, som ikke kan til Wings for Life World Run 2022

Søndag den 8. maj 2022 løb deltagere over hele Danmark i en god sags tjeneste, da der var Wings for Life World Run.
Skrevet af Cæcilie Vildenfeldt Iversen
1 min readPubliceret den
I København samlede løbere sig til et fysisk event på Østerbro Stadion til en tur rundt i Fælledparken på en solrig forårsdag.
Nedenunder kan du se stemningsbillederne fra dagen i indre København.
Til Wings for Life World Run er der ingen mållinje - i stedet bliver man på et tidspunkt indhentet af en virtuel mållinjebil. Man kan derfor løbe så langt man kan, indtil man bliver indhentet af målstregen.
I Danmark blev den længste distance for kvinder 26,07 km, som blev løbet af Ida Mathilde Steensgaard. Hos mændende løb Christian Jul Nielsen den længste distance på 34,8 km.
Gik du glip af løbet i år, eller er du klar til at løbe igen til næste år? Så kan du allerede tilmelde dig Wings for Life World Run 2023 lige her!