For lidt tid siden havde vi premiere på Carmons nye dobbelt-single 'Stadig Original' / 'Numero Uno', der tog Nivå-rapperens lyd i nye retninger. Sangene fra den ene halvdel af duoen DC var melodiske, fængende og nyskabende. Derfor blev vi nysgerrige efter at vide, hvad den her helt unge rapper egentlig selv har det vildt over - og resultatet er mildest talt overraskende.
Se de fem meget forskellige sange, som har inspireret Carmon forneden.
Akon 'The Rain'
Carmon: "Jeg elsker stemningen og følelsen hos Akon. Det føles som om, han græder. Akon er hjernedød. Jeg kan også godt lide, at han er så bred, rent musikalsk. Han laver noget indisk, afrikansk og tysk. Han kan det hele."
Ekeno x Abra Cadabra 'Trouble'
Carmon: "Engelsk musik er faktisk primært det, jeg hører for tiden. Abra Cadabra er stjernen. Han har lavet ting med Krept & Konan også. Det her nummer er ghetto, men man kan stadig se kvaliteten i det."
Dardan '10 Euro Samsung'
Carmon: "Jeg har lige fået øjnene op for tysk musik. De har ramt lyden lidt som den franske rap har. Jeg searchede på YouTube en dag, og så fandt jeg det her nummer, og nu er jeg faktisk i kontakt med Dardan om at lave noget sammen. Jeg kan også lide hans sang 'Wer Macht Para?'.
Lacrim 'Brasse Au Max'
Carmon: "Lacrim var det allerførste franske rap jeg hørte, ham og Mister You. Det svedigste af alle Lacrims må være 'Brasse Au Max'. Han lavede to albums, mens han var efterlyst. Videoen til det her nummer lavede han også, mens han var efterlyst. Når han rapper lyder det som om, man er ved at få en flad af ham!"
Carmon: "Hvis jeg skal nævne noget dansk, må det være Moon Afflick fra Nivå. Han har intet ude endnu. Men det, der kommer, er noget helt tredje. Jeg tvivler nærmest på, om folk i Danmark kan forstå konceptet i det. Det er for sindssygt!" (Hør Moons nye track på Facebook her.)