Red Bull Stratos Technical Project Director Art Thompson poses for a portrait in front of the mission's capsule at Hangar-7 in Salzburg, Austria.
© Joerg Mitter/Red Bull Content Pool
Art & Design

Fra skitse til kanten af det ydre rum: Mød geniet bag Red Bull Stratos

Rumfarts-geniet, Art Thompson, var teknisk direktør på et af de mest spektakulære rekordforsøg i nyere tid, Red Bull Stratos - det hele startede som en skitse på en serviet.
Skrevet af Trish Medalen
5 min readPubliceret den
Selvom vi lever i den digitale tidsalder, så har jeg altid en blyant og papir liggende ved siden af min seng
Art Thompson, Rumfarts-geni
Art Thompson er til dagligt omgivet af verdens nyeste og bedste teknologi. Virksomhederne, han har startet, heriblandt Sage Cheshire Aerospace, udvikler, designer og producerer udstyr til luft- og rumfartsindustrien. Blandt andet gjorde han det sammen med Red Bull muligt for Felix Baumgartner at blive det første menneske i historien til at bryde lydmuren i frit fald ved Red Bull Stratos. Tidligere i karrieren var han desuden med til at udvikle det amerikanske bombefly 'B-2 Stealth'.
Men lige meget hvilke nye idéer Thompson får, så er det ikke teknologien og de digitale tegneprogrammer, han først benytter sig af. I stedet griber han blyanten og begynder at tegne sine doodles på hvad end, der er i nærheden.
"Doodling stimulerer din hjerne," fortæller Thompson. "Selvom vi lever i den digitale tidsalder, så har jeg altid en blyant og papir liggende ved siden af min seng. Så hvis min tanker begynder at hvirvle om en idé klokken tre om natten, så er det nemt for mig at få dem ud af hovedet og ned på pair, så jeg lettere kan falde i søvn igen."

Ideen kan komme når som helst

Og idéerne, der dukker op i den anerkendte ingeniørs hoved, kan være hvad som helst. Den ene nat kan det være et koncept til en ny, ergonomisk loungestol, og den næste nat kan det være idéer til rumfartøjer.
"Ofte er det bare hurtige idéer, der er fuldkommen usammenhængende og urealistiske, fordi jeg stadig næsten sover, når jeg tegner dem. Men mine doodles hjælper mig stadig til at huske på funktionaliteten og designet bag idéerne," forklarer han.
Doodling stimulerer din hjerne
Art Thompson
For Art Thompson er der flere store fordele ved doodling. "Det åbner op for nogle helt andre kreative tanker, end dem du får, hvis du sidder foran en computer. Et CAD-program (Computer aided design) kan nemt begrænse dig," forklarer han.
"Når du kan sidde og tænke frit og lege med dine doodles, så er du ikke bange for at ødelægge noget. Du kan altid bare tegne en ny ved siden af eller starte forfra på et helt nyt stykke papir."
Og når det kommer til det bedste underlag at tegne sine doodles på, så er nogle af Thompsons bedste idéer opstået på servietter, fortæller han. Faktisk omtaler han alle sine håndtegnede koncepter som 'servietskitser'.
"Jeg har altid kaldt det for en servietskitse, fordi man som regel får sine idéer, mens man eksempelvis sidder med sine kollegaer og spiser frokost, og her er det ikke altid, man har et stykke papir ved hånden. Til gengæld har du stort set altid en serviet liggende i nærheden," fortæller Thomson med et smil på læben.
I en perlerække af fascinerende historier fra Thompsons liv fortæller han, hvordan de første skitser til bombeflyet 'B-2 Stealth' blev tegnet på en serviet af hans tidligere kollega Irv Waaland. Sammen med en fysisk model af flyet, som Thompson byggede, blev de til det succesfulde pitch, makkerparret senere fremlagde.
Han forklarer desuden, at de første skitser til Red Bull Stratos-kapslen blev konceptualiceret med doodles. Han har indrammet og beholdt en af de allerførste skitser, der blev tegnet på en mini-dækkeserviet.

Skitser skal ikke være perfekte

Og når det kommer til at blive bedre til at lave sine doodles, så har Thompson et par gode råd:
"Først og fremmest handler det bare om at lave masser af dem," fortæller han. "Derudover vil jeg anbefale at tegne dem store i stedet for små. En fejl, mange begår, er, at de har et stort stykke papir, men tegner deres skitser små oppe i det ene hjørne. Vær ikke bange for at tænke stort om dine idéer."
Desuden handler det ikke for Art Thompson om at lave det perfekt i første forsøg. "Ofte er mine doodles blot hurtige og overordnede omrids af, hvad jeg tænker. Først forsøger man at visualisere en form eller et koncept, og derefter kan du starte på et nyt stykke papir eller måske endda tegne oven på den doodle, du allerede har. Herfra kan du så sætte dig ved computeren og begynde at tegne i 3D. Det fungerer godt for mig," fortæller den erfarne idémager.
Vær ikke bange for at tænke stort om dine idéer
Art Thompson
I dag benytter Thompson sig af sine doodles til udvikling af alt fra eksempelvis sine rumfartøjer til monomenter i bybilledet til tandvenligt legetøj til børn. Senest har han hjulpet virksomheder med at idéudvikle på rumfartøjer og løsninger til kortlægning af havbunden.
Den travle ingeniør fra Californien er desuden en ivrig kunstner. Han tegner, maler og laver skulpturer, og også her starter idéerne som doodles.
"Servietskitsen - min doodle - er det spontane glimt i dine tanker. Som en pludselig "Nu ved jeg, hvordan man løser problemet-tanke." Og samtidig fungerer den som din notesbog, som du kan se tilbage på, eller dele med et designteam for at udvikle på det, du gerne vil skabe," fastslår Thompson. "Det er lyspæren der tænder."
Oplev flere lyspære blinke fra en masse af andre innovative doodlers.
Se, hvilke fantastiske krationer, folk fra hele verden har lavet, og deltag selv i Red Bull Doodle Art-konkurrencen.

En del af denne artikel

Red Bull Doodle Art

Where does the mind take you?

3 Tour Stops
Se eventkalender