Athletics
Klatrer på et pariserhjul: Ida Mathilde har taget OCR til nye højder!
Med sit seneste projekt overvandt den legendariske OCR-løber og HYROX-atlet frygten ved at gennemføre en forhindringsbane inde i et roterende 30 meter højt pariserhjul.
Danske Ida Mathilde Steensgaard, dobbelt verdensmester i Obstacle Course Racing (OCR) og HYROX E15-atlet, gennemførte en unik forhindringsbane bygget inde i et roterende pariserhjul i Odense Havn, hvor hun klarede seks intense udfordringer i løbet af en enkelt omdrejning af den 30 meter høje konstruktion.
Projektet har været 18 måneder undervejs, og allround-atleten har ikke blot udtænkt den unikke bane, men også været med til at bygge den. Kun Ida kunne finde på sådan noget. Heldigvis klarede hun det med bravur og opnåede dermed en "world's first"!
Det er så meget desto mere imponerende, da det skete blot en måned efter, at Steensgaard blev nummer otte i dobbeltløbet ved HYROX-verdensmesterskabet 2026. Den udholdenhed og det fokus, der kræves for at gennemføre begge præstationer lige efter hinanden, er enorm, og pariserhjuls-projektet beviser, at Ida er en atlet, der ikke er bange for at udfordre sig selv på nye og usædvanlige måder.
»Jeg er meget optimistisk, når det gælder mine egne evner,« siger hun om presset ved at skulle balancere så mange sportslige mål. »Jeg siger til mig selv, at pres er et privilegium. Det betyder, at man søger områder i sit liv, som man aldrig troede var mulige.«
Fra HYROX til OCR til endnu en ekstrem udfordring tager Ida forhindringsløb ind i en helt ny kontekst, hvor hun tester udholdenhed, styrke, balance og ro højt over jorden.
01
Ida Mathilde Steensgaard er altid på udkig efter nye udfordringer
Idéen til pariserhjulsprojektet opstod naturligvis først hos Ida Mathilde for et par år tilbage. »Det var omkring nytårsaften i Budapest. Jeg så pariserhjulet og begyndte at spekulere på, om jeg kunne klatre op i et,« husker hun. »Det var i slutningen af 2024, og jeg havde lige gennemført World’s Toughest Playground, så jeg var i en rigtig kreativ stemning!«
For Steensgaard handler planlægningen af et stunt som dette lige så meget om visualisering som om grundig planlægning. »Jeg har altid billeder i hovedet,« siger hun. »Jeg kan godt lide ideen om et hvidt pariserhjul og de her blå forhindringer.«
At få designet fra Steensgaards hoved ud i virkeligheden var en helt anden opgave i sig selv. Hun samlede et team i januar 2025, og de begyndte at brainstorme forhindringer ved hjælp af et 3D-animationsprogram for at lave virtuelle modeller af, hvordan de enkelte forhindringer kunne se ud.
»Forhindringsløb er bare rigtig sjovt. Jeg har altid elsket rytmen og udfordringen ved det,” siger hun. Det sjove strakte sig også til udviklingen af idéen. ”At være kreativ, sidde i tegnestuen sammen med byggeteamet og faktisk finde ud af: "Okay, hvordan kan vi lave forhindringer, der kan vendes på hovedet og stadig fungere, når de er i bevægelse?", har været fantastisk.”
De første seks måneder af 2026 var »det sidste ryk«, hvor byggeholdet arbejdede på højtryk for at føre Idas idé ud i livet. »Vi brainstormede de forskellige forhindringer, at finde et hjul, at finde en placering – alle disse ting, som også skal tages i betragtning,« siger Ida Mathilde. »Der har været en masse gætterier. Det her er et projekt, der aldrig er prøvet før.«
Hun har ret i, at ingen andre overhovedet ville drømme om et projekt som dette, og slet ikke arbejde i 18 måneder for at gøre det til virkelighed. Men undervejs, da de kom ind i detaljerne om, hvordan det rent faktisk ville være at klatre op i et pariserhjul, indrømmer Ida Mathilde, at tvivlen begyndte at snige sig ind.
»Der har været så mange øjeblikke, hvor jeg har spurgt mig selv, hvorfor jeg egentlig gjorde det her,« siger hun. »Hvordan skulle jeg træne til det? Hvordan klarer man en forhindring, når alting roterer? Er det umuligt at gennemføre dette projekt?«
Selvfølgelig ville Ida Mathilde ikke være Ida Mathilde, hvis hun ikke havde så høje mål. De fleste atleter er tilfredse med blot én sportsgren. Ida har ikke blot bevist, at altid kan regne med hende, i både HYROX og OCR, men hun udtænker også hele tiden nye projekter for at udfordre sig selv.
For at gøre det helt klart: ingen beder hende om at gøre noget af dette; det kommer blot fra hendes medfødte drivkraft til at gøre mere, til at presse sig selv og blive ved med at presse sig selv. »Jeg har været eliteidrætsudøver i mange år, og jeg nyder virkelig disse projekter, hvor man starter med et tomt stykke papir eller en lille idé i hovedet og ser det udvikle sig til noget så stort og smukt,« siger hun.
Pariserhjulsprojektet markerede et kæmpe karrierehøjdepunkt, men det er blot ét af mange i det, der ser ud til at blive et helt liv med ekstraordinære, livsfarlige udfordringer. »Sådan noget som det her er helt klart noget, jeg er begyndt at blive mere og mere glad for at lave,« siger hun. »Det er som at få en drøm opfyldt, hver gang disse projekter bliver til virkelighed.«
02
Ida Mathilde Steensgaard møder sin frygt
Ida Mathilde elsker måske at presse sig selv til det yderste i livsfarlige stunts, men ikke alle i hendes nærmeste kreds er lige så begejstrede. »Min mor sagde: ’Det vil jeg ikke høre om.’ Min far sagde: ’Jamen, det lyder da interessant,’ og min bror sagde: ’Selvfølgelig skal du klatre op i et pariserhjul!’« husker Ida om reaktionerne på det her projekt.
Det svære er, at det som familie til en ekstremsportudøver som Ida Mathilde er svært at vænne sig til det, de laver, fordi det hele tiden ændrer sig. Ida vurderede pariserhjulet til »nok en 9,5« ud af ti på skrækskalaen. Presset var så enormt, at hun den morgen, efter hun for første gang havde set de egentlige forhindringer blive sat op, vågnede med et kæmpe panikanfald.
Ida kommer i zonen før hun tager fat på den udfordrende forhindringsbane
© Mihai Stetcu/Red Bull Content Pool
»Jeg havde været vågen hele natten og ligget og bekymret mig,« siger hun. »Hvis jeg falder nogle steder, brækker jeg ryggen. Måske dør jeg ikke, men der er en meget stor risiko for, at noget går galt. Jeg sagde til mig selv: ’Du er nødt til at lære at leve med den frygt og fortælle dig selv, at det er en risiko, du er villig til at tage.’«
Selvom hun var fastgjort med et sikkerhedsreb den dag, var det netop disse elementer, der gjorde pariserhjuls-projektet så tiltrækkende for Ida. »Folk undervurderer måske den ekstrem høje grad af frygt og panik, som kroppen befinder sig i, når man er i de højder med ekstremt høj risiko,« siger hun. »Hvis man falder, kan man vikle sig ind i pariserhjulets eger eller blive knust under hjulet.« Hendes mors reaktion virker pludselig mere forståelig.
Ida siger, at hun »aldrig forsøger at flygte fra frygten«, uanset om hun deltager i HYROX eller udtænker en ny OCR-udfordring. »Jeg tillader frygten at være der, og med tiden kan jeg forholde mig analytisk og roligt til den,« siger hun. Nøglen er at give slip på tankerne om, hvad der kunne gå galt, og fokusere på nuet - den aktuelle forhindring.
»Når man konkurrerer i OCR eller er på pariserhjulet, skal man være virkelig præcis og målrettet i sine bevægelser, samtidig med at man tror på, at man har udholdenheden og konditionen til at fordele kræfterne godt og få timingen til at passe,« siger hun. »I pariserhjulet drejede hjulet så hurtigt, at det var som en fuldstændig sprint i tre minutter og 33 sekunder.«
I stedet for at skubbe sine panikøjeblikke væk forsøger Ida Mathilde at forholde sig til ubehaget og spørge sig selv, hvorfor hendes frygt opstår. »Jeg taler højt og spørger mig selv: ’Er denne tanke egentlig sandheden?’« siger hun. At afkode frygten og lære at berolige sin ængstelige hjerne har været en syvårig proces, hvor en mental coach har hjulpet hende med at anlægge en puslespilsagtig tankegang til selv de mest umulige opgaver.
Nu siger hun, at det er blevet en del af hendes natur. »Det er vigtigt at skubbe sine grænser og ikke være bange for at sætte sig selv i ubehagelige situationer, hvad enten det er i træningen eller i personlige situationer,« siger hun. »Ligesom med et puslespil skal man finde de manglende brikker og blive ved med at arbejde hårdt, og så vil man kunne klare det.«
Ida havde brug for udholdenhed og styrke for at overvinde forhindringerne
© Mihai Stetcu/Red Bull Content Pool
03
Forberedelserne til pariserhjulsprojektet
Ida Mathilde bliver ved med at sige »ja« til svære udfordringer, fordi hun er nysgerrig efter at udforske sin krops muligheder og nyder at give sig selv chancen for at vise, hvad hun kan. »Jeg kan godt lide at vise, at kvinder kan gøre vilde ting, og at vi elsker adrenalin!« siger hun. »Vi kan komme igennem svære ting, nå ud på den anden side og blive ved med at lede efter løsninger, selvom de er svære at få øje på.«
Under træningen til pariserhjulsprojektet var en af de sværeste ting, at forhindringerne blev bygget helt indtil sidste øjeblik, og fordi det her aldrig før var blevet forsøgt, fandtes der ikke noget, som Ida kunne træne på, før i allersidste øjeblik, hvor alt blev sat sammen på hjulet.
»Det er et meget risikofyldt projekt,« siger hun. Hun havde en idé om, hvordan forhindringerne kunne fungere, men rotationselementet var svært at forudsige. »Jeg prøvede mærkelig træning, hvor jeg drejede rundt, og andre ting med bevægelige elementer, men det var ikke det samme.«
Det eneste, hun kunne gøre, var at satse endnu mere på det, hun vidste, og fortsætte med at træne i fitnesscentret. Udholdenheden var der fra hendes HYROX-træning, men der var nogle huller. »Fysisk set var jeg nødt til at indarbejde flere træningspas. Det var en masse forhindringsspecifik træning, hvilket på en måde var som muscle memory, fordi jeg har dyrket OCR i så mange år, men det er et stykke tid siden, jeg har konkurreret, så det gav mig et selvtillidsboost, at det faldt mig så naturligt!«
Da HYROX kræver solid styrke i overkroppen, kunne Ida Mathilde omsætte det til træning med tunge træk, greb og balance i forbindelse med hendes træning til pariserhjulet.
På den mentale side måtte Ida overvinde tvivl omkring en gammel skulderskade. Hun gennemgik tests, der undersøgte symmetri og vedvarende svagheder. ”Der var tidspunkter, hvor min hånd åbnede sig af sig selv, mens jeg holdt fast i forhindringer, på grund af smerter, der strålede ned ad min arm,” husker hun.
Alt det, hun måtte håndtere, før hun besteg pariserhjulets højder. Det indebar genoptræning for at få hendes krop til et sted, hvor hun kunne stole på den, og hvor hun vidste, at hun stadig havde den flair og det flow, der kræves til forhindringsløb.
Det hele er en del af spillet, og det er alt sammen med til at drive Ida Mathilde fremad. »Det vigtigste for mig er at presse mig selv til det yderste,« siger hun. »Der var øjeblikke, hvor jeg var skrækslagen, højt oppe på pariserhjulet, med det her vanvittige ekstra element, hvor alting bevægede sig.«
Hendes specifikke træning til det her projekt samt hendes baggrund i HYROX og OCR gav hende selvtilliden til at overvinde sin frygt og fortsætte fremad.
Det øjeblik, hvor forberedelse og erfaring støder op mod nye grænser, er i sidste ende der, hvor legender skabes. »Jeg prøvede virkelig at bryde grænserne med pariserhjulsprojektet,« siger Ida Mathilde. »Jeg er så stolt af både præstationselementerne, men også af, hvordan jeg for halvandet år siden kunne danne mig denne vision i hovedet og derefter gennemføre den her vanvittige udfordring. Det var et helt andet niveau. Jeg er så meget mere stolt af dette end af noget andet, jeg nogensinde har gjort.«
04
Hvad er det næste for Ida Mathilde Steensgaard?
At være elitesportsudøver er et job døgnet rundt. Kost, søvn, socialt liv og rejser skal alle optimeres for at fremme toppræstationer. En dårlig dag, en dårlig flyrejse, og man præsterer måske ikke sit bedste, når det gælder mest.
»Man har aldrig rigtig fri fra arbejdet, og det kan påvirke ens stressniveau,« siger Steensgaard. Det er en balancegang; en smule stress holder os skarpe og motiverede, men for meget kan være farligt – især når man i forvejen sætter livet på spil. »Jeg undrer mig faktisk ret ofte over, hvorfor jeg er sådan her,« griner Ida. »Jeg undrer mig over, hvordan jeg får disse skøre ideer, men så er jeg alligevel så glad for, at jeg gør det. Hvis det var en anden, der fandt på det her, ville jeg sikkert sige: ’Hey, det vil jeg gerne prøve!’. Så jeg er nok på det rette sted.«
Den næste udfordring er stadig på tegnebrættet, men hvad angår HYROX, så siger Ida Mathilde, at hun nyder double-formatet. »Jeg tror, jeg vil fortsætte med at satse på double hele næste år.«
Ida mener også, at pariserhjuls-projektet har genforbundet hende med OCR, af indlysende grunde. »Jeg må sige, at jeg har savnet OCR mere og mere under dette projekt.«
Ida Mathilde afsluttede sin OCR-karriere i sommeren 2024. Det var en blandet fornøjelse. »Jeg havde vundet og forsvaret så mange titler, men jeg kæmpede meget med min skulder på det tidspunkt,« siger hun. »Jeg er ikke en atlet med det største ego, men fordi jeg har klaret mig så godt og på en måde været den største nogensinde inden for forhindringsløb i mange år, bliver det virkelig svært for mig at vende tilbage til OCR, medmindre jeg ved, at jeg vil være i stand til at konkurrere og have en reel chance for at vinde.«
Når det er sagt, indrømmer hun, at hun er fascineret af 400-meter-formatet og overvejer at vende tilbage til det. »Efter World’s Toughest Playground er 400-meter-banen blevet så populær, at det er smukt at se, at jeg har været i stand til at sætte så stort et aftryk på OCR-fællesskabet.«
Uanset hvad hendes næste projekt byder på – hvad enten det er at storme ind i HYROX Doubles-kategorien, kæmpe sig tilbage i Elite 15 eller udtænke endnu en mavevendende OCR-udfordring – er én ting sikker: Ida Mathilde vil aldrig holde op med at omdefinere, hvad det vil sige at skubbe sporten – og sig selv – til nye højder.